Fugtcreme til dansk vinter: sådan ændrer du rutinen

Den danske vinter er sjældent bidende kold. Den er lang og blæsende, og vi tilbringer det meste af den indendørs med radiatorerne tændt. For huden betyder det kulde og vind ude og tør luft inde. Mange oplever, at den creme, der var fin i august, ikke slår til i januar.

Hvad vinteren gør ved huden

Kold luft kan ikke rumme meget vand. Når den varmes op inden døre, falder den relative luftfugtighed, så luften i stuen bliver endnu tørrere. Huden står altså i tør luft hele døgnet.

En gennemgang fra en forskergruppe ved Københavns Universitet samler forskningen. Konklusionen er, at lav luftfugtighed og lave temperaturer svækker hudbarrieren, gør huden mindre robust over for gnidning og gør den mere reaktiv over for irriterende stoffer.

Allerede i 1989 målte to forskere fra Rigshospitalet noget lignende. 17 raske forsøgspersoner fik det samme vaskestof på huden om sommeren og om vinteren. Om vinteren reagerede huden kraftigere, og den yderste del af huden indeholdt mindre vand, også hvor der ikke var smurt noget på. Et andet irriterende stof i samme forsøg gav ingen forskel mellem årstiderne. Men vaskestoffer er netop det, huden møder hver dag.

Det passer med noget, mange kender: en creme, man har brugt i månedsvis, svier pludselig i januar, og retinol eller syrer, der gik fint om sommeren, giver rødme og skæl om vinteren.

Der sker også noget med hudens egne fedtstoffer. Forskere hos det japanske kosmetikfirma Kao fandt, at jo tørrere og mere skællende vinterhuden på benene var, jo færre ceramider havde den i hornlaget.

Hvad du ændrer, trin for trin

1. Skift til en rigere creme

Vintercremen skal både trække vand til huden og holde det inde. Kig efter en fugtbinder som glycerin eller hyaluronsyre og efter fede stoffer, der lægger sig som et lag, fx sheasmør, vaseline, paraffin eller planteolier. Ceramider, kolesterol og fedtsyrer er et plus. Se fugtcremer til tør hud.

Konsistensen er et praktisk pejlemærke: en creme i krukke eller tube er som regel rigere end en lotion i pumpeflaske. Er du i tvivl om olie eller creme, så læs olie eller creme til tør hud.

2. Brug den fast

Et halv-ansigts-forsøg fra Japan viser, hvad fast brug kan gøre. 16 unge kvinder smurte fugtcreme på den ene side af ansigtet to gange dagligt i seks uger om vinteren. Den anden side fik ingen creme. Den smurte side fik mere fugt i overfladen og mindre vandtab. Det er et lille forsøg, men det peger samme vej som resten af forskningen.

Smør cremen på lige efter rens, mens huden er let fugtig. På de koldeste dage kan et ekstra tyndt lag midt på dagen være rart, især på kinder og omkring næsen.

3. Vask mildere

Varmt vand og en rens, der skummer kraftigt, tager mere af hudens fedtstoffer. Brug lunkent vand og en mild, parfumefri rens, og overvej kun vand om morgenen. Læs hvorfor strammer huden efter rens og varmt vand og huden.

4. Skru ned for de stærkeste aktive stoffer

Retinol, AHA, BHA og stærk C-vitamin kan godt bruges om vinteren, men huden tåler ofte mindre. Gå ned til færre aftener om ugen, og læg fugtcreme ovenpå. Svier eller strammer huden, så hold pause. Se presset hudbarriere: hvad gør jeg.

5. Skærm mod vind og kulde

Et tørklæde op over kinderne på cykelturen tager det værste af vinden. Til læberne er en fed læbepomade et bedre valg end en blank gloss.

6. Solcreme, når det giver mening

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er UV-indekset i Danmark højst 1 på en vinterdag, så du bliver ikke rød af en gåtur i januar. De anbefaler at beskytte sig, når UV-indekset er 3 eller mere, og det sker typisk fra april til september. Bruger du produkter, der får huden til at skalle, fx syrer og ofte retinol, skriver de, at du skal være ekstra omhyggelig med solbeskyttelse. Så giver en daglig solcreme i ansigtet mening, også om vinteren. Det samme gælder på skiferie, fordi sne kaster UV-strålingen tilbage. Læs solcreme hele året i Danmark.

En vinterrutine i praksis

Sådan kan en enkel rutine se ud fra oktober til april:

Morgen: Lunkent vand eller en mild rens. Et fugtserum, hvis du kan lide det. En rig fugtcreme. Solcreme, hvis du bruger retinol eller syrer.

Aften: Mild rens, eventuelt en rensende olie eller balm først, hvis du har solcreme eller makeup på. Retinol eller syre på de aftener, huden kan tåle det. Fugtcreme ovenpå, gerne et lidt tykkere lag end om morgenen.

En eller to gange om ugen, hvis huden er meget tør: Et tyndt lag vaseline eller en fed salve over natcremen på de tørreste områder. Læs mere i slugging: virker det?

Typiske fejl

• At vente, til huden gør ondt. Skift creme, når radiatorerne tændes, før kinderne bliver røde.
• At satse på et fugtserum alene. Et tyndt serum med hyaluronsyre giver vand, men holder det ikke inde i tør luft. Læg en creme ovenpå. Se forskellen på serum og creme.
• At skrubbe skællene væk. Skæl om vinteren er et tegn på en presset barriere. Syrer og skrub presser den mere.
• At glemme kroppen. Skinneben, hænder og albuer står i den samme tørre luft som ansigtet. Se tør hud på kroppen.

Hvem det ikke gælder

Har du fedtet hud, kan en rigere creme give glans og lukkede porer. Så er en let gelcreme med glycerin om morgenen og en lidt fyldigere creme kun om aftenen ofte nok. Er luften tør hos dig hele året, fx på kontoret eller i en lejlighed med gulvvarme, kan vinterrådene også give mening uden for vinteren.

Hvad vi ikke ved

Vi kender ingen gode forsøg, der viser, hvor meget en luftfugter gør for huden, eller hvor tør luften skal være, før det betyder noget. Vi ved heller ikke præcist, hvor længe huden er om at vænne sig til et vejrskifte. Det sikreste er at ændre rutinen tidligt og vende tilbage til den lettere creme, når huden har det godt igen om foråret.

Revner huden, eller bliver den ikke bedre efter et par uger med en mild rutine, så tal med en læge.