Slugging: virker vaseline som sidste lag om natten?

Slugging har fået navn efter nøgensnegle og deres blanke slimspor. Trenden blev kendt på sociale medier: efter aftenrutinen lægger du et tyndt lag vaseline eller en fed salve over hele ansigtet og sover med det. Om morgenen skulle huden være blød, fyldig og strålende. Vaseline på tørre læber, hænder og hæle kender de fleste fra deres bedsteforældre. Det nye er at lægge den over hele ansigtet hver nat.

Hvad vaseline gør

Vaseline, på INCI-listen petrolatum, er en blanding af kulbrinter fra råolie. Den indeholder ingen vand og ingen fugtbindere. Den virker ved at ligge som et tæt lag, der bremser vandet i at fordampe fra huden. Den slags stof kaldes en okklusiv. Læs om forskellen på okklusiver, blødgørere og fugtbindere i olie eller creme til tør hud.

Og den er stærk. En indisk oversigt over fugtcremer fra 2016 angiver, at vaseline i mindst 5 % kan reducere vandtabet gennem huden med mere end 98 %. Mineralolie, lanolin og silikoner når ifølge samme oversigt kun 20 til 30 %. Et forsøg fra Charité i Berlin, hvor fire planteolier og paraffinolie blev testet på seks raske forsøgspersoner med vaseline til sammenligning, kom frem til det samme: vaseline bremsede vandtabet mest.

Den overraskende del

Man kunne frygte, at et så tæt lag kvæler huden eller forhindrer den i at reparere sig selv. Det er netop det, et amerikansk forsøg fra 1992 undersøgte. Forskerne fjernede en del af barrieren på forsøgspersonernes hud med acetone og målte, hvor hurtigt den kom sig med og uden vaseline. Under vaseline kom barrieren sig hurtigere.

Forklaringen var, at vaselinen ikke bare lå på overfladen som en plastikfilm. Den trængte ned i alle lag af hornlaget og lagde sig i rummet mellem cellerne, hvor hudens egne fedtlag ellers ligger. Derfor kunne barrieren komme sig normalt, selv om vaselinen bremsede vandtabet.

Det er det bedste argument for slugging: et tyndt lag vaseline hjælper en tør eller let presset barriere med at holde på vandet, og den forstyrrer ikke dens egen reparation.

Hvor trenden overdriver

Vaseline giver ikke fugt. Den holder på det vand, der allerede er i huden og i cremen under den. Lægger du den på tør, nyvasket hud uden creme, har den mindre at arbejde med. Derfor skal den på til sidst.

Den gør ikke huden fyldigere på lang sigt. Hud med meget vand i hornlaget ser glattere og blødere ud om morgenen. Det er en reel, men midlertidig effekt. Vi kender ingen gode forsøg, der viser, at slugging gør noget ved linjer eller hudens spændstighed over tid.

Den passer ikke til alle. Har du fedtet hud eller tendens til bumser og lukkede porer, er et tæt lag over hele ansigtet hver nat sjældent en god ide. Vi kender ingen gode forsøg, der har undersøgt netop det, så vi kan ikke sige, hvor ofte det går galt. Men får din hud let bumser af tunge cremer, er der ingen grund til at tro, at en endnu tungere salve går bedre.

Den er ikke undersøgt oven på aktive stoffer. Vi kender ingen forsøg med vaseline over retinol, syrer eller stærk C-vitamin, og vi ved derfor ikke, om et tæt lag ovenpå gør dem mere irriterende. Indtil vi ved det, så slug på nætter uden aktive stoffer.

Sådan gør du, hvis du vil prøve

1. Rens mildt og dup huden, så den er let fugtig.
2. Læg din almindelige fugtcreme på. Den giver vand og fugtbindere, som vaselinen kan holde på.
3. Tag en ærtestor klat vaseline, varm den mellem fingrene, og dup den ud i et tyndt lag. Tyndt nok til, at huden blot er blank.
4. Start med de tørreste områder: kinder, omkring næsefløje og mundvige. Gå først til hele ansigtet, hvis huden har det godt efter en uge.
5. Brug et rent pudebetræk, eller læg et håndklæde over puden.
6. Vask af om morgenen med en mild rens eller lunkent vand.

Start med to til fire nætter om ugen i vinterhalvåret, og se, hvordan huden reagerer. Skru hellere langsomt op end for hurtigt.

Hvem det passer til, og hvem ikke

Slugging passer godt til dig med tør, stram hud, især i en dansk vinter med tør luft inde, og når huden er presset efter for mange aktive stoffer. Se presset hudbarriere: hvad gør jeg og fugtcreme til dansk vinter.

Det passer dårligt, hvis du har fedtet hud eller let får bumser og lukkede porer. Og det hører ikke til på nætter med retinol eller syrer.

Hvad vi ikke ved

Næsten al forskning i vaseline er lavet på underarme, hænder og ben eller på hud, hvor barrieren er skadet med vilje. Vi kender ingen kontrollerede forsøg med slugging som natlig ansigtsrutine, hverken om fordelene eller om risikoen for bumser. Det, vi ved, handler om stoffet og ikke om trenden.

Vi ved heller ikke, om andre fede salver giver samme resultat. Lanolin og silikoner bremser også vandtabet, men ifølge oversigten fra 2016 langt svagere end vaseline. Sheasmør og tykke balmer med voks virker i samme retning, men vi kender ingen direkte sammenligninger. De kan være et fint alternativ, hvis du ikke kan lide fornemmelsen af vaseline, men forvent ikke helt samme effekt. Er du i tvivl, så prøv det ene produkt på den ene kind og det andet på den anden i en uge.

Dom: holder delvist

Vaseline bremser vandtabet mere end olier, lanolin og silikoner i de målinger, vi har, og den hæmmer ikke hudens reparation. Det gør slugging til et fornuftigt vinterværktøj for tør hud. Løfterne om fyldig, strålende hud på lang sigt har ingen forsøg bag sig, og trenden passer dårligt til fedtet hud. Brug det som et ekstra lag på de tørreste nætter, ikke som en fast regel.