Solcreme hele året i Danmark: hvornår har du brug for den?

"Solcreme hver dag, hele året" er blevet et fast råd i hudplejeverdenen. Det passer godt til Australien, hvor solen er stærk det meste af året. I Danmark står solen lavt en stor del af året, og så ser regnestykket anderledes ud.

UV-indekset hen over det danske år

UV-indekset er et internationalt mål for, hvor kraftig den UV-stråling er, der giver rødme. Det beregnes dagligt for Danmark og står i vejrudsigten, på DMI og i den gratis app "UV-INDEKS".

Ifølge Kræftens Bekæmpelse ser det danske år sådan ud:

• Vinter: UV-indekset er højst 1, også midt på dagen.
• April til september: UV-indekset kommer oftest over 3, typisk mellem kl. 12 og 15.
• Midt på sommeren: højst omkring 7. Til sammenligning kan det nå 15 ved ækvator og op til 20 i høje bjerge.
• Hver dag: omkring halvdelen af dagens samlede UV-stråling falder mellem kl. 12 og 15.

I marts og oktober ligger det typisk imellem. Tjek appen, så du ikke skal gætte ud fra kalenderen.

Hvorfor grænsen er UV-indeks 3

Kræftens Bekæmpelse anbefaler at beskytte sig, når UV-indekset er 3 eller mere. En dansk gennemgang fra Bispebjerg Hospital forklarer tallet. Ved UV-indeks 3 får man omkring 9 standarddoser rødmegivende stråling i de tre timer omkring middag. En solfølsom dansker tåler cirka 2 af de doser og en gennemsnitlig dansker 4–5, før huden bliver rød dagen efter. Er man ude hele dagen uden beskyttelse, kan man derfor blive rød allerede ved et UV-indeks lidt over 2.

En solrig, kølig dag i maj kan overraske. Der er ingen direkte sammenhæng mellem temperatur og UV. Når der er få skyer, kommer UV-strålingen forholdsvis uhindret igennem, og den kan være stærk selv i gråvejr. Kun mørke regnskyer bremser den næsten helt.

Hvad med vinteren?

Med et UV-indeks på højst 1 bliver du næppe solskoldet i en dansk december, og du behøver ikke en daglig solcreme for at undgå rødme. Solskoldning er bare ikke den eneste grund til at bruge solcreme.

UVA er der hele året. UVA trænger næsten uhindret gennem atmosfæren og bidrager til, at huden ældes for tidligt, uden at give den samme rødme som UVB. Mængden er lavere om vinteren, men den er der, også gennem vinduesglas. Mere om det i UVA-beskyttelse forklaret.

Daglig solcreme kan bremse hudens aldring. Et stort, kontrolleret forsøg fulgte 903 voksne i Australien i 4,5 år og målte aldringen på hudens overflademønster. Dem, der brugte bredspektret solcreme hver dag, viste ingen målbar stigning i hudens aldring, og samlet var aldringen 24 % mindre end hos dem, der brugte solcreme efter behov. Australsk sol er langt stærkere end dansk, så tallet kan ikke overføres direkte til en dansk vinter.

Vores dom: Fra april til september skal du beskytte dig, når du er ude midt på dagen. Kræftens Bekæmpelse sætter grænsen ved UV-indeks 3 og nævner skygge og tøj før solcreme. Solcreme i ansigtet hver morgen er den nemmeste måde at være dækket på. Fra oktober til marts er det et valg. Det er et godt valg, hvis et af punkterne nedenfor passer på dig.

Hvornår giver vintersolcreme mening?

• Du bruger syrer, skrubbeprodukter eller andet, der får huden til at skalle. Kræftens Bekæmpelse skriver, at produkter, der får hudens yderste lag til at skalle af, gør huden mere følsom for sollys. Bruger du retinol, så se skal man bruge solcreme med retinol.
• Du er gravid eller bruger p-piller. Kræftens Bekæmpelse anbefaler gravide og kvinder på p-piller eller andre østrogenpræparater at beskytte sig særlig godt, fordi de lettere får blivende pigmentpletter.
• Du skal på ski eller til sydens sol. Sne reflekterer UV-stråling, og UV-indekset er højere i bjergene og længere mod syd end i en dansk vinter.
• Du sidder ved et vindue hele dagen. Almindeligt vinduesglas stopper næsten al UVB, men kun omkring en tredjedel af UVA.
• Du vil holde vanen. Det lyder banalt, men en vane, der kører hele året, er lettere at holde end en, du skal starte forfra hver april.

Krop eller kun ansigt?

Om vinteren er det reelt kun ansigt, hals og hænder, der ser solen. Fra april til september kommer arme, skuldre, nakke og ben med, så snart du er ude i kortærmet. Det er let at huske ansigtet hver morgen og glemme resten, fordi kroppen sjældent er en del af rutinen på badeværelset. Læg en solcreme til kroppen ved døren eller i tasken fra april.

Hvad med D-vitamin?

Mange spørger, om solcreme går ud over D-vitaminen. I et australsk forsøg fra 2025 smurte 639 voksne enten SPF 50+ på alle dage med UV-indeks 3 eller mere eller brugte solcreme, som de plejede, i omkring et år. Daglig solcreme gav i gennemsnit omkring 5 nmol/L lavere D-vitamin i blodet end i kontrolgruppen, og flere i solcremegruppen endte med lave værdier. Forskerne anbefaler stadig solcreme, men skriver, at faste brugere kan have brug for et tilskud.

En solcreme i ansigtet en vinterdag i Danmark dækker en lille del af kroppen på en tid af året, hvor der i forvejen er lidt UVB. Er du i tvivl om dit D-vitamin, så tal med din læge.

Typiske fejl

• At starte i juni. Den første rigtige forårssol i april og maj overrasker hvert år, fordi det stadig er køligt.
• At bruge en dagcreme med SPF og tro, at sommeren er dækket. Til en dag udendørs er det for lidt. Se SPF i dagcreme: er det nok?.
• At smøre om morgenen og glemme resten af dagen, når du skal være ude midt på dagen i sommerhalvåret. Se genpåføring af solcreme.
• At glemme mængden. Uanset årstid gælder testmængden. Se hvor meget solcreme skal man bruge.

Hvad vi ikke ved

Vi har ikke et forsøg, der viser, hvor meget daglig solcreme om vinteren i Danmark bremser synlig aldring. Forsøget fra Australien er lavet under langt stærkere sol, og vi har ikke fundet en tilsvarende nordeuropæisk undersøgelse. At vintersolcreme gør en lille forskel for den, der vil passe på mod pletter og aldring, er derfor en vurdering ud fra, hvordan UVA opfører sig. Det er ikke et målt resultat. Om vinteren handler det også om hud, der tørrer ud. Den side af sagen står i hvorfor bliver min hud tør om vinteren.