Hvor meget solcreme skal man bruge? Mængden i praksis

Hvor kommer de 2 mg fra?

Når et laboratorium måler SPF, smører det et lag på 2 mg pr. cm² på et afmærket område af huden og ser, hvor meget UV-lys der skal til, før huden bliver rød. Tallet på flasken gælder altså kun for netop den tykkelse. EU-Kommissionens henstilling om solbeskyttelsesmidler oversætter det til hverdagsmål: omkring seks teskefulde, eller cirka 36 gram, til hele kroppen på en voksen af gennemsnitsstørrelse. Henstillingen skriver også rent ud, at det er mere, end forbrugerne normalt bruger.

Det er omtrent en tredjedel af en almindelig 100 ml-tube til én påsmøring af hele kroppen. Holder din tube en hel sommer, bruger du for lidt.

Hvad folk faktisk bruger

Danske forskere har målt det på stranden ved at veje folks solcremeflasker før og efter, de smurte sig ind. Gennemsnittet var 0,57 mg pr. cm² i 2016, en lille stigning fra 0,48 mg i 1992. Den typiske faktor på stranden var 20, og forskerne beregnede, at den mængde gav en reel beskyttelse omkring faktor 2,3.

Det lyder voldsomt. Forklaringen er, at beskyttelsen falder hurtigere end mængden. I et forsøg fra Bispebjerg Hospital med forskellige lagtykkelser faldt beskyttelsen omtrent eksponentielt. Ved 1 mg pr. cm² svarede den til kvadratroden af den mærkede faktor og ved 0,5 mg til fjerderoden. Forsøget brugte en solcreme med faktor 4 på ryggen af 20 personer, så tallene for høje faktorer er regnet ud fra modellen.

Et japansk forsøg fra kosmetikproducenten KOSÉ fandt en logaritmisk sammenhæng med en solcreme med høj faktor. EU's henstilling skriver, at beskyttelsen kan falde med op til to tredjedele, når mængden halveres. Modellerne er forskellige, men henstillingen konkluderer, at beskyttelsen falder uforholdsmæssigt, når man bruger mindre.

Sådan rammer du mængden

Det mest praktiske råd kommer fra de danske forsøg, og Kræftens Bekæmpelse har taget det med i sine solråd: smør dig ind to gange med cirka 20 minutters mellemrum, før du går ud i solen.

I et forsøg med 31 personer, der smurte sig to gange i træk, missede deltagerne en median på 20 % af den tilgængelige hud efter første omgang og 9 % efter anden. Mængden steg samtidig. Rådet om en håndfuld til hele kroppen hjalp også, men mindre. Mængden steg til 0,87 mg pr. cm² mod 1,10 mg ved to lag, og omkring en femtedel af huden fik stadig ingen solcreme.

Selv med to lag nåede de danske deltagere altså kun cirka halvdelen af testmængden. I det japanske forsøg kom deltagerne tæt på 2 mg, når de blev bedt om at smøre to lag. Tallet på flasken er derfor det bedste, du kan opnå, og sjældent det, du får.

Til hverdag kan du gøre sådan:

• Krop: én håndfuld er et minimum. Smør én gang, vent til første lag har sat sig, og smør igen. Få hjælp til ryggen. Det er dér, dækningen var dårligst i de danske forsøg.
• Ansigt og hals: brug to fingerlængder som huskeregel, eller giv ansigtet to lag. Tag ørerne, hårgrænsen, siderne af næsen og huden tæt på øjnene med. De områder er lette at glemme.
• Smør før du går ud. De to lag med 20 minutters mellemrum skal være på, før du står i solen.
• Brug en tekstur, du gider smøre tykt. En creme, der klistrer eller hvidner, ender let i et tyndt lag. Spray kræver, at du sprayer længe og fordeler bagefter.

Bruger du solcreme i ansigtet hver morgen som sidste trin i din morgenrutine, gælder samme regel. En klat på størrelse med en ært er for lidt til et helt ansigt.

Spray, stift og pudder

Mængdereglen gælder alle formater, men den er sværere at ramme med nogle af dem. Spray fordeler sig i luften og på tøjet, og det er svært at se, hvor meget der lander på huden. Spray længe, til huden er synligt våd, og gnid det ud bagefter. Stift er praktisk til næse, øreflipper og læber, men ét strøg giver et meget tyndt lag. Tag flere strøg frem og tilbage over samme sted. Pudder med SPF er bedst som en hjælp oven på makeup i løbet af dagen. Næppe nogen pudrer i nærheden af 2 mg pr. cm², så pudder bør ikke være det eneste lag på en solrig dag.

For alle formater gælder, at jo sværere det er at se, hvor meget du har på, jo mere hjælper et ekstra lag.

Typiske fejl

At smøre tyndt og regne med tallet. Det er den fejl, alle de danske målinger finder. Flasken siger faktor 30, men laget på din hud giver noget andet.

At tro, at en højere faktor redder mængden. En højere faktor giver mere tilbage, når laget er tyndt, og den kan være et fornuftigt valg, hvis du ved, at du smører sparsomt. Den hjælper bare ikke på de steder, du har glemt helt. Læs mere om, hvad tallet måler, i SPF-tallet forklaret.

At regne SPF i dagcreme eller foundation med som fuld beskyttelse. Fugtcreme og foundation bliver næppe smurt så tykt som 2 mg pr. cm². Se SPF i dagcreme: er det nok?.

At gå ud først og smøre bagefter. Den sol, du får, før du smører, kan solcremen ikke tage tilbage.

Hvornår betyder mængden mest?

Smører du solcreme på en grå januardag på vej til kontoret, betyder den præcise mængde mindre, fordi UV-niveauet er lavt. Det er på dage med UV-indeks 3 eller mere, typisk fra april til september mellem kl. 12 og 15, at mængden for alvor tæller. Se solcreme hele året i Danmark for, hvordan UV-niveauet ændrer sig hen over året.

Solcreme er heller ikke det første forsvar. Kræftens Bekæmpelse anbefaler skygge, tøj og hat og ser solcremen som et supplement, hvor tøj og skygge ikke dækker.

Hvad vi ikke ved

De fleste målinger af mængde er lavet på kroppen. Hvor meget folk bruger i ansigtet til hverdag, er dårligt undersøgt, og "to fingerlængder" er en huskeregel uden en egentlig måling bag. Vi ved heller ikke præcist, hvordan mængde og beskyttelse hænger sammen for hver enkelt formel. Studierne peger forskellige veje mellem en eksponentiel og en logaritmisk sammenhæng, men de viser alle, at et tyndt lag koster beskyttelse.

Næste skridt er at vide, hvornår laget skal fornyes. Det står i genpåføring af solcreme.