SPF i dagcreme og foundation: er det nok?

Påstanden lyder: "Min dagcreme har SPF 30, så jeg behøver ikke solcreme." Den er fristende, fordi den sparer et trin, og den er ikke helt forkert. Den bygger bare på en mængde, som de færreste smører på.

Hvor påstanden kommer fra

SPF-tallet bygger på den samme test, uanset om det står på en solcreme, en dagcreme eller en foundation: et lag på 2 mg pr. cm² på huden. Står der SPF 30, har produktet givet mindst SPF 30 i testen. Har det også en UVA-angivelse, lever det efter EU's anbefaling op til en UVA-beskyttelse på mindst en tredjedel af SPF. På papiret er der altså ingen forskel på en dagcreme med SPF 30 og en solcreme med SPF 30.

Forskellen opstår, når produktet kommer på huden.

Problem 1: mængden

EU-Kommissionens henstilling oversætter testmængden til omkring 36 gram til hele kroppen. Til ansigtet alene svarer det stadig til et lag, der føles tykt. En fugtcreme smører de fleste ud, til den er trukket ind, og en foundation lægges i et tyndt, jævnt lag, netop fordi den ikke skal se tyk ud. Vi går ud fra, at begge dele giver et tyndere lag end testens. Det er ikke målt.

Hvad det koster, viser to forsøg med solcreme. I et japansk forsøg fra kosmetikproducenten KOSÉ smurte deltagerne en solcreme, som de plejede, og landede på omkring 1 mg pr. cm², halvdelen af testmængden. I et dansk forsøg med forskellige lagtykkelser faldt beskyttelsen ved halv mængde omtrent til kvadratroden af den mærkede faktor. En SPF 30 giver efter den model omkring SPF 5–6 i et halvt lag. Det danske forsøg brugte dog en solcreme med faktor 4, og KOSÉ fandt en anden, logaritmisk sammenhæng. EU's henstilling skriver, at beskyttelsen kan falde med op til to tredjedele, når mængden halveres.

Problem 2: dækningen

Det andet problem er, hvor du smører. Forskere i Liverpool lod 84 personer smøre en solcreme med SPF 30 i ansigtet ved ét besøg og en dagcreme med SPF 30 ved et andet. Bagefter fotograferede de ansigtet med et UV-kamera, der viser de steder, hvor der ikke er smurt noget. Med solcreme missede deltagerne i gennemsnit 11,1 % af ansigtet. Med dagcreme missede de 16,6 %. Forskellen kom især fra området omkring øjnene: 14 % blev glemt med solcreme og 20,9 % med dagcreme. Deltagerne var ikke selv klar over, hvor meget de havde misset.

Øjenlågene er lette at springe over med en dagcreme, og de får sol, hver gang du er ude.

Problem 3: tallene kan ikke lægges sammen

Har du en dagcreme med SPF 15, en primer med SPF 20 og en foundation med SPF 25, er det let at tro, at de tilsammen giver en høj beskyttelse. Det kan du ikke regne med. Hvert tal er målt for ét produkt alene i fuld mængde. Hvad tre tynde lag af forskellige produkter giver tilsammen, ved ingen for netop din kombination. Det sikre er at regne med det højeste enkelttal, og kun hvis det produkt er smurt i rigelig mængde.

Hvornår er det nok?

På en kontordag fra oktober til marts. Kræftens Bekæmpelse anbefaler at beskytte sig, når UV-indekset er 3 eller mere, typisk fra april til september. På en vinterdag er det højst 1, så du bliver næppe rød på vej til bussen. Her er en dagcreme med SPF og UVA-angivelse en fin hverdagsløsning. Den giver også lidt beskyttelse mod den UVA, der kommer gennem vinduet.

Når du smører den tykt og grundigt. Bruger du din SPF-dagcreme i samme mængde som en solcreme, cirka to fingerlængder til ansigt og hals, og tager øjenområdet med, gælder tallet på samme måde som for en solcreme med samme SPF og UVA-angivelse. Det kræver bare, at du smører den på, som var den en solcreme.

Ikke på dage med mange timer ude fra april til september, på ferie, ved vandet eller på ski. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du beskytter dig, hvis du er i direkte sol i mere end 10–20 minutter mellem kl. 12 og 15. Her er en separat solcreme som sidste plejetrin det sikre valg, med makeup ovenpå.

Sådan gør du

1. Brug en almindelig fugtcreme, hvis du har brug for fugt. Se hvad er forskellen på serum og creme.
2. Læg solcreme som sidste plejetrin, i rigelig mængde. Se hvor meget solcreme skal man bruge.
3. Tag øjenområdet med. Svier din solcreme i øjnene, så prøv en anden tekstur frem for at springe området over.
4. Lad den sætte sig et par minutter, før du lægger makeup.
5. Skal du ud midt på dagen, så smør igen. Se genpåføring af solcreme.

Har du kun plads til ét produkt om morgenen i sommerhalvåret, så vælg en solcreme med fugtgivende tekstur frem for en dagcreme med lidt SPF.

Hvad med pudder og BB-creme med SPF?

Samme regel, bare tydeligere. En BB- eller CC-creme lægges i et tyndt, dækkende lag, og et pudder med SPF ligger endnu tyndere. Ingen af delene kommer formentlig i nærheden af testmængden. De er fine som ekstra lag oven på en solcreme, fx til at friske op midt på dagen. Som eneste beskyttelse på en dag med høj sol rækker de ikke.

Vores dom: holder delvist

En dagcreme eller foundation med SPF beskytter, og den er bedre end ingenting. Den beskytter dog sandsynligvis mindre, end tallet siger. Folk dækker dårligere med den omkring øjnene, og den bliver formentlig smurt tyndere end i testen. Tallene fra flere produkter kan heller ikke lægges sammen. På en vinterdag i Danmark er den nok. På en solrig dag fra april til september er den det ikke.

Hvad vi ikke ved

Vi har ikke fundet gode målinger af, hvor meget dagcreme eller foundation folk faktisk bruger i ansigtet til hverdag. Tallene for mængde ovenfor er fra forsøg med solcreme, og vi går ud fra, at en fugtcreme og især en foundation smøres tyndere. Det er en rimelig antagelse, men den er ikke målt. Vi ved heller ikke, hvor meget beskyttelse der er tilbage efter en dag med makeup og hænder i ansigtet.