Varmt vand og huden: bad, temperatur og tid

Et langt, varmt brusebad en mørk januarmorgen er en af de små glæder i en dansk vinter. Men mange lægger mærke til, at huden på skinneben, arme og hænder klør og strammer bagefter, og at det bliver værre, jo koldere det er udenfor. Det er ikke indbildning, og det er nemt at gøre noget ved.

Hvad varmt vand gør

Hudens yderste lag, hornlaget, holder på vandet ved hjælp af fedtstoffer, der ligger i tætte lag mellem cellerne. Se hvad er hudbarrieren. Sæbe og andre vaskestoffer løsner fedt, og det er netop meningen: de skal fjerne talg, sved og snavs. Men de tager også noget af hudens egne fedtstoffer med.

Varme gør vaskestoffet mere effektivt, også over for huden. I et italiensk forsøg fik ti personer det samme vaskestof på små felter på underarmen, fire dage i træk, ved 4, 20 og 40 grader. Jo varmere opløsningen var, jo mere irriteret blev huden, målt på bl.a. rødme, vandtab og skæl.

Et belgisk forsøg testede det under mere hverdagsagtige forhold. Deltagerne holdt hænder og underarme i vand med et af to vaskemidler en halv time om dagen i fire dage. Selv forskellen mellem 37 og 40 grader betød noget: ved den højeste temperatur reagerede huden kraftigere, målt på rødme, tørhed og vandtab.

Hvad vand alene gør

Vand uden sæbe er mildere, men ikke helt neutralt. Forskere hos Procter & Gamble, der laver plejeprodukter, undersøgte med elektronmikroskop, hvad vand gør ved hornlaget. Efter et par timer i vand begyndte fedtlagene mellem cellerne at ændre sig, og efter et døgn faldt cellerne fra hinanden. Det skete langsommere end med vaskestof. Det meste af forsøget var lavet på grisehud i laboratoriet ved 46 grader, men de så lignende forandringer i menneskehud i vand ved stuetemperatur. Det er længere tid, end noget brusebad varer. Men det forklarer, hvorfor hud, der er våd mange timer om dagen, fx hænder i opvaskevand, bliver tør.

Ledningsvand påvirker også hudens pH. Et hollandsk studie fra forskningsafdelingen hos Sara Lee, der lavede plejeprodukter, viste, at hudens naturlige pH ligger omkring 4,7, mens vand fra hanen i Europa har en pH omkring 8. Almindeligt ledningsvand på huden hævede pH i op til seks timer, før den var tilbage på sit normale niveau. Sæbe påvirker ifølge samme studie pH kraftigt.

Sådan bader du skånsomt

1. Lunkent vand. Vandet skal føles behageligt og ikke dampe. Omkring kropstemperatur eller lidt under er et godt pejlemærke. Er huden rød, når du træder ud, var det for varmt.
2. Kort. Der findes ingen forsøg, der fastsætter en ideel badetid, men jo kortere tid med sæbe og varmt vand, jo mindre tager du af hudens fedtstoffer. Gem det lange, varme bad til en sjælden gang.
3. Sæbe kun hvor det trænger. Armhuler, lyske og fødder. Arme, ben og ryg bliver ofte rene nok med vand, især om vinteren.
4. Mild vask. En parfumefri, cremet brusesæbe eller en olieholdig brusegel er et mildere valg end en sæbe, der skummer kraftigt.
5. Dup, gnid ikke. Et blødt håndklæde, let duppet.
6. Fugtcreme inden for få minutter. Smør bodylotion eller creme på, mens huden stadig er let fugtig. Til meget tør hud på kroppen kan en creme med urea være et godt valg. Se urea i hudpleje.

Til ansigtet gælder det samme. Vask ansigtet med lunkent vand ved håndvasken frem for under den varme bruser. Læs hvorfor strammer huden efter rens.

Sådan mærker du, at det er for meget

Du behøver ikke et termometer. Læg i en uge mærke til, hvordan huden har det efter badet. Er den rød, når du træder ud af bruseren, eller klør skinnebenene en time senere, er vandet for varmt eller badet for langt. Skru en smule ned for varmen, gør badet et par minutter kortere, og smør dig, mens du stadig står på badeværelset. Mærk efter igen, når ugen er gået. Hjælper det ikke, så kig på sæben, og brug den kun dér, hvor det trænger.

Hvad med sauna?

Sauna er et interessant modeksempel. I et tysk studie sammenlignede forskere 41 raske mennesker mellem 20 og 49 år, hvoraf nogle gik regelmæssigt i sauna, og andre ikke gjorde. Saunagængerne havde en mere stabil barriere, mere fugt i hornlaget og en hud, der kom sig hurtigere efter et saunabad. Det er et lille studie, der sammenligner to grupper, så vi kan ikke sige, at saunaen er årsagen. Men det tyder på, at varme i sig selv ikke behøver at være skidt for huden, så længe den ikke kombineres med meget sæbe. Skyl kort af bagefter, og smør dig ind.

Typiske fejl

• Lange, varme bade dagligt om vinteren. Varme, sæbe og tid er netop den kombination, der tørrer huden ud.
• Sæbe over hele kroppen hver dag. Det meste af huden har ikke brug for det.
• At skrubbe huden med en grov svamp. Det fjerner skæl, men også mere af barrieren.
• At vente med creme, til huden er tør. Cremen har mest at holde på, mens huden stadig er fugtig.
• At vaske op i varmt vand uden handsker. Det er varme, vaskestof og lang tid på én gang.

Hvem det især gælder

Rådene gælder især dig med tør hud, i fyringssæsonen og hvis du har hænder, der ofte er våde. Har du fedtet hud på ryg og bryst, kan en grundigere vask der være fin, så længe huden ikke strammer bagefter. Se også tør hud på kroppen og fugtcreme til dansk vinter.

Hvad vi ikke ved

Forsøgene om temperatur er små og lavet på underarme med kraftige vaskestoffer i mange timer eller dage. Vi ved ikke præcist, hvor meget et almindeligt brusebad på ti minutter betyder, eller hvor grænsen går. Vi ved heller ikke, om det sure pH-niveau, som hanevand forstyrrer, betyder meget for den daglige hud. Rådene her bygger på, at retningen er klar, ikke på et nøjagtigt tal.

Klør huden meget, eller revner den trods en mildere badevane og fast creme, så tal med en læge.