Ceramider forklaret: hvad de gør, og hvad studierne viser

Ceramider er blevet et salgsord. De står med store bogstaver på cremer i alle prisklasser, ofte som om de var en ny opfindelse. Det er de ikke. De er en af de bedst beskrevne dele af hudens barriere, og derfor er det værd at vide, hvad de kan, og hvor grænsen går.

Hvad ceramider er

Forestil dig hudens yderste lag, hornlaget, som en mur. Murstenene er flade, døde hudceller. Mørtlen imellem er fedtstoffer, der ligger i tætte, ordnede lag. En oversigtsartikel fra 2003 beskriver blandingen sådan: ceramider, kolesterol og frie fedtsyrer i omtrent lige store mængder. Ceramiderne er den største gruppe, og de er nødvendige for, at lagene bliver tætte nok til at bremse vandet. Se også hvad er hudbarrieren.

Der findes mange slags ceramider. De adskiller sig ved længden og formen på deres fedtsyrekæder, og de har navne som ceramide NP, AP, EOP og NS. På en INCI-liste står de typisk netop sådan. Læs mere om listen i hvad betyder INCI.

Hvad der sker, når der er for få

Tør hud og færre ceramider følges ad. Forskere hos det japanske kosmetikfirma Kao undersøgte 20 personer med tør vinterhud på benene. Jo tørrere, ruere og mere skællende huden var, jo mindre ceramid var der i hornlaget, og især af bestemte typer som ceramide NP. Det viser en sammenhæng. Det viser ikke, at manglen kom først.

Den japanske gennemgang fra 2021, som vi vender tilbage til nedenfor, nævner også, at hudens indhold af ceramider falder med alderen, og at forsøg, hvor man fjerner hudens fedtstoffer med et opløsningsmiddel, giver mindre vand i hornlaget og større vandtab. Huden laver selv nye ceramider. Men skrap rens og tør luft dag efter dag gør det sværere for den at følge med. Læs hvorfor strammer huden efter rens.

Hvad studierne viser om ceramidcremer

Her bliver billedet mere blandet. Gennemgangen fra 2021 ledte efter kontrollerede forsøg med ceramidholdige cremer. Forfatterne fandt 41 og valgte 12 ud til den endelige vurdering.

Kun tre af de 12 handlede om almindelig tør hud. I dem brugte voksne en creme med ceramider eller deres byggesten to gange om dagen i fire til tolv uger og blev sammenlignet med en gruppe, der fik den samme creme uden. I alle tre klarede ceramidcremen sig bedre, målt på fx fugt i hornlaget, hudens egne fedtstoffer eller irritation. Forsøgene var små, med 12, 39 og 40 deltagere. De fleste af de andre forsøg var med børn og voksne, hvis hud var så tør og urolig, at en læge fulgte dem. De siger mindre om en almindelig rutine.

Forfatterne skriver selv, at der mangler store, dobbeltblindede forsøg. Derfor giver vi effekten graden «moderat»: resultaterne peger samme vej, men de bygger på få og små forsøg.

To ting fra forskningen er værd at kende:

Blandingen betyder noget. Oversigten fra 2003 beskriver, at ufuldstændige blandinger af hudens fedtstoffer gav uordnede lag, mens komplette blandinger gav normale lag. En creme med ceramider, kolesterol og fedtsyrer sammen giver derfor mere mening end en med ceramider alene. Vær opmærksom på, at det er et princip for, hvordan fedtstofferne opfører sig. Oversigten sammenligner ikke færdige cremer på mennesker.

Formuleringen betyder noget. Ceramider er svære at arbejde med. De skal varmes kraftigt op, før de kommer i cremen. En oversigt fra 2024, skrevet af forskere hos Evonik, der selv producerer ceramider til kosmetik, viste i laboratoriemodeller, at uopløste ceramider gav en dårligere barriere end korrekt opløste. Du kan ikke se det på emballagen. Det er et argument for ikke at betale ekstra alene for ordet.

Hvordan du bruger det

• Se på hele formlen. Kig efter ceramider sammen med kolesterol og fedtsyrer, og efter en fugtbinder som glycerin.
• Brug cremen morgen og aften, på let fugtig hud lige efter rens.
• Giv det tid. I forsøgene med tør hud gik der fire til tolv uger, før man målte resultatet.
• Kombinér med en mild rens. En ceramidcreme kan ikke indhente, hvad en skrap rens tager to gange om dagen.

Sådan finder du dem på INCI-listen

Ceramider står ofte langt nede på listen. Det er i sig selv ikke et dårligt tegn. Kig efter navne som ceramide NP, ceramide AP og ceramide EOP. Står der også cholesterol og en fedtsyre som linoleic acid eller stearic acid, er det en formel, der forsøger at efterligne hudens egen blanding. Phytosphingosine og sphingosine er byggesten, som ceramider er bygget op af.

Står ceramider kun nævnt på forsiden og er svære at finde på listen, eller står de efter parfume og konserveringsmiddel, er mængden formentlig lille. Det gør ikke cremen dårlig. Du skal bare ikke vælge den for ceramidernes skyld.

Typiske fejl

• At betale for en dyr creme alene på grund af ceramiderne. Vi kender ingen forsøg, der viser, at en dyr ceramidcreme gør mere end en billig med en god grundformel. Se er dyre hudplejeprodukter bedre.
• At stoppe for hurtigt. Forsøgene måler efter uger, ikke dage.
• At tro, at et serum med ceramider kan erstatte cremen. Et tyndt serum har sjældent nok fede stoffer til at holde vandet inde i tør luft.

Hvem har mest gavn af dem

Ceramider er mest relevante for dig med tør, stram eller let irriteret hud, især i vinterhalvåret, og når huden er presset af syrer eller retinol. Har du fedtet hud uden tørhed, er en let creme med glycerin ofte nok, og ceramiderne gør næppe den store forskel. Læs mere i fugtcreme til dansk vinter og presset hudbarriere: hvad gør jeg.

Hvad vi ikke ved

Vi ved ikke, hvor meget ceramid en creme skal indeholde for at gøre en forskel, og producenterne oplyser det sjældent. Vi ved heller ikke sikkert, om de ceramider, du smører på, bliver en del af hudens egne lag, eller om de mest hjælper ved at ligge i overfladen og bremse fordampningen. Og vi mangler store forsøg med almindelig tør hud, der sammenligner en ceramidcreme med en lige så god creme uden. Indtil de findes, er ceramider et godt tilvalg, men ikke et krav.

Er huden ved med at være meget tør, revnet eller kløende trods en fast creme, så tal med en læge.