Mineralsk eller kemisk solcreme? Forskellen forklaret

Debatten om mineralsk og kemisk solcreme bliver ofte ført, som om den ene type er sund og den anden skadelig. Det billede holder dårligt, når man ser på målingerne.

Hvad er forskellen?

EU's kosmetikforordning definerer UV-filtre som stoffer, der skal beskytte huden mod UV-stråling "ved at absorbere, reflektere eller sprede" den. Alle filtre, der må bruges i solcreme i EU, står på en positivliste i forordningens bilag VI med en højeste tilladt koncentration for hvert.

• Mineralske filtre (også kaldet uorganiske eller fysiske): zinkoxid og titandioxid. På INCI-listen står de som Zinc Oxide og Titanium Dioxide.
• Organiske filtre (ofte kaldt kemiske): alle de andre, fx Octocrylene, Butyl Methoxydibenzoylmethane (avobenzon), Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine og Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate.

Mange solcremer blander begge typer. Ordet "kemisk" er i øvrigt misvisende, fordi zinkoxid også er et kemisk stof. Vil du kunne læse listen selv, så se hvad betyder INCI.

Myte 1: mineralske filtre spejler lyset væk

Det er den klassiske forklaring, og den passer dårligt. Forskere fra Johnson & Johnson og en konsulent målte i 2016 i laboratoriet, hvor meget UV-lys zinkoxid og titandioxid reflekterer. Det var 4–5 % i gennemsnit, svarende til under SPF 2. Resten af beskyttelsen kommer fra, at partiklerne optager UV-lyset. Først i den lange ende af UVA og i synligt lys reflekterer de en større del.

Dom: holder ikke. Mineralske og organiske filtre virker mere ens, end markedsføringen antyder.

Myte 2: kemiske filtre trænger ind i kroppen og er derfor skadelige

Første halvdel er rigtig. I et forsøg fra den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA smurte 48 raske voksne solcreme på 75 % af kroppen i fuld mængde, én gang den første dag og fire gange om dagen de næste tre dage. Alle seks organiske filtre, der blev testet, kunne måles i blodet allerede efter første påsmøring. Niveauerne lå over den grænse, under hvilken FDA kan nøjes med færre sikkerhedsstudier. Forskerne skriver selv, at fundet ikke betyder, at man skal lade være med at bruge solcreme. Det betyder, at filtrene skal undersøges grundigere.

EU har gjort netop det. EU's videnskabelige komité for forbrugersikkerhed vurderede i 2021 to af de ældre filtre, benzophenone-3 og octocrylen. Komitéen fandt de daværende grænser for høje for benzophenone-3 i kropsprodukter og for octocrylen i spray med drivmiddel. Derfor strammede EU grænserne i 2022. Benzophenone-3 må nu højst udgøre 6 % i ansigtsprodukter og 2,2 % i kropsprodukter og sprays. Octocrylen må højst udgøre 10 % og 9 % i spray med drivmiddel.

Dom: holder delvist. Filtrene optages i målbare mængder, og EU har sænket grænserne for to af dem. Ved de nuværende grænser vurderer EU's komité dem som sikre.

Myte 3: mineralsk solcreme er altid mildere

I et europæisk studie fra 2012 blev 1.031 personer i 12 lande undersøgt for reaktioner på solcreme og andre produkter i lys. Blandt UV-filtrene var det oftest de ældre organiske filtre octocrylen, benzophenone-3 og avobenzon, der gav reaktioner. De nyere organiske filtre gav sjældent reaktioner.

Men "mineralsk" på flasken siger intet om resten af formlen. Parfume, konserveringsmidler og plantekstrakter kan også genere. Mere om det i solcreme til sensitiv hud.

Dom: holder delvist. Mineralsk undgår de filtre, der oftest giver reaktioner, men hele formlen tæller.

Den reelle ulempe ved mineralsk: den hvide hinde

Zinkoxid og titandioxid kan give et hvidt eller gråligt skær. I et randomiseret forsøg fra 2026 med fem mineralske solcremer var den hvide hinde tre gange så tydelig på mørk hud som på lys. Når deltagerne selv smurte, brugte de mindre end testmængden og fik mindre beskyttelse. De foretrak også de solcremer, der hvidnede mindst. En solcreme, du smører tyndt, fordi du ikke kan lide udseendet, beskytter dårligere end en, du smører tykt.

Nogle producenter bruger meget små partikler. Står der (nano) efter filteret i ingredienslisten, er det fordi EU kræver, at nanomaterialer angives sådan. Nanoformen af et UV-filter må kun bruges, hvis den står særskilt på EU's liste over tilladte filtre.

Sådan genkender du filtertypen

Du behøver ikke stole på ordene "mineral" eller "kemisk" på forsiden. Kig i ingredienslisten bag på emballagen:

• Står der kun Zinc Oxide og/eller Titanium Dioxide som UV-filtre, er det en ren mineralsk solcreme.
• Står der navne som Octocrylene, Homosalate, Ethylhexyl Salicylate, Butyl Methoxydibenzoylmethane eller lange navne med Triazine eller Triazole, er der organiske filtre i.
• Står der begge dele, er det en blanding. Det er almindeligt.

Filtrene står ofte højt på listen, fordi de udgør en stor del af formlen.

Teksturen betyder meget

Den forskel, du mærker hver dag, er, hvordan solcremen føles og ser ud. Rene mineralske solcremer kan være tykke og svære at fordele jævnt. Organiske filtre kan lettere laves som tynde fluider og geler. Det vigtigste spørgsmål er, hvilken du faktisk får smurt på i den mængde, der skal til. Se hvor meget solcreme skal man bruge.

Hvem passer hvad til?

• Reagerer du let på parfume og mange ingredienser, så overvej en mineralsk solcreme eller en med nyere organiske filtre, og vælg en uden parfume.
• Har du mørk hud og vil undgå hvid hinde, så er en organisk eller en tonet mineralsk solcreme det lettere valg.
• Har du tør hud, så vælg en cremet formel. Filtertypen betyder mindre end teksturen.
• Har du fedtet hud og bumser, så vælg en let fluid eller gel. Også her betyder filtertypen mindre.
• Vil du have usynlig beskyttelse under makeup, så er organiske eller blandede filtre ofte nemmest.

Uanset filter skal solcremen have en UVA-angivelse og bruges i fuld mængde. Se UVA-beskyttelse forklaret og SPF-tallet forklaret.

Hvad vi ikke ved

Hvad det betyder på lang sigt, at organiske filtre kan måles i blodet, er ikke afklaret. EU har revurderet to af dem på grund af bekymring for mulige hormonforstyrrende egenskaber. For de mineralske filtre har spørgsmålet især været nanopartiklerne, og derfor skal nanoformen mærkes og godkendes særskilt. Det praktiske råd er det samme for begge typer: vælg en EU-godkendt solcreme i en tekstur, du bruger hver dag, og lad ikke en filterdebat få dig til at droppe solcremen.