Er naturlig hudpleje bedre og mildere for huden?

Hvorfor myten er så sejlivet

"Naturlig" lyder blidt og trygt, og det ved markedsføringen godt. Men hudens celler skelner ikke mellem et molekyle fra en mark og det samme molekyle fra en fabrik. Det, der tæller, er hvilket stof det er, og hvor meget af det huden får.

Tænk på brændenælder, kæmpebjørneklo eller citronsaft i solen. Naturen er fuld af stoffer, huden ikke kan lide.

Samme molekyle, to oprindelser

Mange stoffer i hudpleje findes i begge versioner. Glycerin kan udvindes af planteolier eller fremstilles af andre råstoffer. Hyaluronsyre blev tidligere udvundet af hanekamme og laves i dag oftest ved gæring med bakterier. C-vitamin i et serum er det samme molekyle, uanset om det startede i en appelsin eller en reaktor.

Forskellen ligger ofte i, hvor ensartet stoffet er. Et stof fremstillet i et laboratorium har typisk en kendt sammensætning. En æterisk olie er en blanding. Ifølge en gennemgang fra 2021 indeholder de fleste æteriske olier 100 til 250 forskellige stoffer, og lavendelolie over 450. Sammensætningen skifter desuden med land, høstår og fremstilling. Det gør det svært at vide præcist, hvad huden bliver udsat for.

Plantestoffer og allergi

Æteriske olier. Lavendel, tea tree, pebermynte og ylang-ylang er blandt de mest brugte. Gennemgangen fra 2021 beskriver, at olierne er mere komplekse, end man troede, og at antallet af rapporterede tilfælde af kontaktallergi er steget i takt med brugen. I lavendelolie er det især stofferne linalool og linalylacetat, der regnes for at give allergi.

Kontaktallergi er en forsinket reaktion. Huden bliver først følsom over for et stof, og derefter kan langt mindre mængder give en reaktion, typisk rød, kløende og irriteret hud. EU beskriver kontaktallergi som livslang.

Planteekstrakter i kosmetik. En specialklinik i New Zealand gennemgik otte års lappetest af 820 personer. 51 havde en relevant allergi over for et plantestof. For 27 af dem, altså godt halvdelen, var kilden en planteekstrakt i et kosmetisk produkt eller en creme. Kun ti havde fået det fra en plante, og to fra en æterisk olie.

Ilt gør det værre. Æteriske olier ældes, når de står åbne. Luftens ilt omdanner nogle af stofferne til nye stoffer, der lettere giver allergi, skriver gennemgangen fra 2021. EU's nye mærkningsregler sidestiller derfor duftstoffer, der kan blive til allergener ved at reagere med luften, med andre duftallergener. En flaske, der har stået åben længe, er ikke det samme som en ny.

Hvad EU siger

Samme krav til alle. EU's kosmetikforordning fra 2009 kræver, at alle kosmetiske produkter er sikre ved normal brug, og at de er sikkerhedsvurderet, før de kommer på markedet. Forordningen definerer et stof som et grundstof og dets forbindelser, «naturligt eller industrielt fremstillet». Der er altså ingen lempelse for naturlige produkter og ingen ekstra krav til syntetiske.

Duftallergener på etiketten. EU anslår, at 1-9 % af befolkningen i EU er allergiske over for duftstoffer. Indtil 2023 var det 24 duftallergener, der skulle stå på ingredienslisten, hvis der var mere end en lille mængde. EU's videnskabelige komité for forbrugersikkerhed fandt i 2012 yderligere 56 duftstoffer, som har givet allergi hos mennesker, og en forordning fra 2023 kræver, at de også skal stå på listen. Grænsen er 0,001 % i produkter, der bliver på huden, og 0,01 % i produkter, der skylles af. Listen omfatter også naturlige olier som lavendel-, rose-, ylang-ylang-, nellike- og pebermynteolie. Efter 31. juli 2026 må nye produkter kun komme på markedet med den nye mærkning, og efter 31. juli 2028 må produkter med den gamle mærkning ikke længere sælges.

Ingen definition af naturlig. Kosmetikforordningen har ingen særlig definition af naturlig kosmetik. Private mærker og certificeringer har egne regler, men ordet alene på en emballage fortæller ikke, hvor meget af produktet der kommer fra naturen.

Hvad det betyder for dig

• Læs ingredienslisten bagpå. Duftstoffer som limonene, linalool og citral skal stå på listen, når der er mere end en lille mængde. Står de der, har produktet dufte, også selvom det kalder sig naturligt. Det samme gælder æteriske olier. Lavendelolie står fx som Lavandula Oil/Extract eller Lavandula Angustifolia Oil. Se hvad betyder INCI.
• Har du sensitiv hud, så vælg uden parfume. "Uden parfume" er ofte et bedre filter end "naturlig".
• Test et nyt produkt. Smør lidt på samme sted, fx bag øret eller på indersiden af underarmen, to gange dagligt i en uge, før du bruger det i hele ansigtet. Det er ingen garanti, men reagerer huden, har du sparet dit ansigt.
• Brug ikke ufortyndede æteriske olier på huden. De er koncentrerede, og jo mere af et allergen huden møder, jo større er risikoen for at blive følsom over for det.

Når naturlig er et godt valg

Mange plantestoffer bruges uden problemer i hudpleje, fx sheasmør og planteolier uden duft. Glycerin kan komme fra planter og er en af de mest brugte fugtgivere. Vil du vide mere om et populært planteekstrakt, så læs om centella. Oprindelsen afgør ikke, om et stof er godt eller dårligt for din hud. Det afgør stoffet selv og mængden, og derfor skal hvert stof vurderes for sig.

Der kan også være andre gode grunde til at vælge naturlig kosmetik, fx miljø, dyrevelfærd eller at du bare kan lide produktet. Det er dit valg. Bare lad være med at vælge det, fordi du tror, det er mildere.

Typiske fejl

• At skifte til naturlig, fordi huden reagerer. Er det et duftstof, der irriterer, kan et naturligt produkt fyldt med æteriske olier gøre det værre.
• At lave egne blandinger med æteriske olier. Hjemmelavet hudpleje har ingen sikkerhedsvurdering og ofte en ukendt koncentration.
• At tro, at "fri for kemikalier" og "naturlig" betyder det samme som sikker. Se kemikaliefri hudpleje.

Hvad vi ikke ved

Vi ved ikke præcist, hvor mange danskere der reagerer på plantestoffer i hudpleje. Tallene fra specialklinikker gælder mennesker, der allerede er blevet testet for gener, og kan ikke overføres direkte til alle. Vi ved heller ikke, om naturlige produkter i gennemsnit giver flere eller færre reaktioner end konventionelle, fordi vi ikke har fundet studier, der har sammenlignet dem direkte. Bliver din hud ved med at reagere, så tal med en læge eller hudlæge, som kan teste dig.

Dommen: holder ikke

Naturlig hudpleje er ikke automatisk mildere eller sikrere. Plantestoffer er kendte kilder til kontaktallergi, og EU stiller samme krav til alle kosmetiske produkter. Vælg efter ingredienslisten og din hud og ikke efter ordet på forsiden.