PHA-syrer forklaret: gluconolacton og laktobionsyre

Har glykolsyre givet dig svie og røde kinder, er PHA det oplagte næste forsøg. Navnene er svære at genkende på ingredienslisten, og det meste af det, vi ved om dem, kommer fra én virksomhed. Begge dele er værd at kende, før du køber.

Hvad er PHA?

PHA står for poly-hydroxysyre. "Poly" betyder, at molekylet har mange hydroxygrupper, og det er dem, der binder vand. De to mest brugte er:

• Gluconolacton (Gluconolactone), som er nært beslægtet med glukose.
• Laktobionsyre (Lactobionic Acid), som er gluconsyre koblet til et sukkermolekyle. Den kaldes også en "bionsyre".

Kemisk er de i familie med AHA-syrerne, og nogle forskere regner dem som en undergruppe. En samlet gennemgang af hydroxysyrerne inddeler dem i AHA, BHA, PHA og bionsyrer.

Hvorfor er de mildere?

Forklaringen er størrelse. Glykolsyre er et lille molekyle, der hurtigt trænger ind i hornlaget, og det er det, der giver svien. PHA-molekylerne er meget større og trænger langsommere ind, så effekten kommer mere gradvist.

Det andet argument er vand. Fordi PHA binder vand, har de en fugtgivende effekt ud over eksfolieringen. Det er det, producenten lægger mest vægt på, og det er også den del, der er mindst uafhængigt undersøgt.

Hvad studierne viser

PHA mod AHA. Det eneste forsøg, der har sammenlignet dem direkte, satte en rutine med gluconolacton op mod en rutine med glykolsyre i 12 uger. Begge gav tydelig forbedring af fine linjer ved øjnene, hudens samlede solskader og spændstighed. Der var kun to målbare forskelle i effekt, begge til AHA's fordel efter 12 uger: teinten blev lidt mindre gusten, og huden lidt mere spændstig. Til gengæld svede og brændte AHA-rutinen klart mere, både efter 6 og 12 uger.

Forsøget er lavet af forskere fra NeoStrata, der sælger hudpleje med PHA. Resultaterne kan sagtens holde, men læs dem med forbehold, indtil forskere uden økonomisk interesse har gentaget dem.

PHA og sol. I et forsøg fra 2004 gav gluconolacton ikke flere solskadede celler i huden efter UV-lys. Det adskiller den fra glykolsyre, som i andre forsøg tydeligt øgede UV-følsomheden. Men det er ét forsøg, og den del, der viste beskyttelse mod UV, var lavet i laboratoriet.

Laktobionsyre og pH. Et serbisk studie fra 2019 viste, at en creme med 10 % laktobionsyre sænkede hudens pH, uden at huden blev rød eller mistede mere vand. Det er interessant, fordi en let sur hudoverflade menes at støtte barrieren. Studiet målte ikke synlige ændringer over tid.

Gluconolacton eller laktobionsyre?

Der er ingen forsøg, der sammenligner de to direkte, så valget er mest praktisk. Gluconolacton er den mest undersøgte og den, du oftest finder i toner og serum. Laktobionsyre er et større molekyle, som ofte bruges i cremer og masker, hvor den fugtgivende side er i fokus. Har du tør hud, er en creme med laktobionsyre et blidt sted at begynde. Vil du især have en jævnere overflade, er en toner eller et serum med gluconolacton det oplagte valg.

Syrerne side om side

• AHA (glykolsyre, mælkesyre): vandopløselig, arbejder på overfladen og svier mere end PHA. Glykolsyre øgede UV-følsomheden i forsøg. Den bedst dokumenterede gruppe.
• BHA (salicylsyre): fedtopløselig og arbejder i porerne. Øgede ikke UV-følsomheden i et forsøg.
• PHA (gluconolacton, laktobionsyre): vandopløselig, arbejder langsomt på overfladen og svier mindre end AHA. Øgede ikke UV-følsomheden i ét forsøg. Mindst dokumentation, og mest fra producenten.

Oversigten bygger på de forsøg, der er nævnt i denne artikel og i vores artikler om AHA og salicylsyre.

Hvem PHA passer til

• Sart eller reaktiv hud, der svier af glykolsyre.
• Tør hud, der har brug for blid eksfoliering uden at blive strammere.
• Dig, der er ny med syrer og vil starte det mildeste sted.
• Dig, der bruger retinol og vil have en blid eksfoliering de andre aftener.

En gennemgang skrevet af blandt andre forskere fra NeoStrata fremhæver PHA som egnet til meget sart hud, også hud med rødme og tørre, irriterede områder. Det bygger især på deres egne data. Er huden rød og urolig, så få ro på først, og test PHA på et lille område. Se også serum mod rødme.

Hvem det ikke er det rigtige valg for

• Fedtet hud med mange hudorme og tilstoppede porer. Her er salicylsyre bedre, fordi den er fedtopløselig.
• Dig, der vil have den hurtigste, synlige effekt på ujævn tone. Glykolsyre har mere dokumentation og lidt mere effekt. Se glykolsyre eller mælkesyre.

Sådan bruger du det

PHA findes i toner, serum, rens og creme. Der er ingen fastlagt optimal procent, og mange produkter oplyser den ikke.

1. Start med to-tre gange om ugen, om aftenen efter rens.
2. Øg gradvist, hvis huden er rolig efter et par uger.
3. Fugtcreme bagefter. PHA binder vand, men erstatter ikke en creme.
4. Solcreme om morgenen. Også selvom PHA ikke ser ud til at øge solfølsomheden, er det sol, der står bag det meste af det, du forsøger at udjævne.
5. Ikke samme aften som retinol eller stærke syrer de første måneder.

Typiske fejl

• At tro, at mild betyder virkningsløs. PHA gav næsten samme resultater som AHA i det sammenlignende forsøg. Det tager bare tid: regn med 12 uger, som i forsøget.
• At kombinere PHA med AHA og BHA i samme produkt og så kalde det mildt. En blanding er ikke mildere end sin stærkeste ingrediens.
• At overse rækkefølgen på ingredienslisten. Står Gluconolactone sidst, kan den være med som hjælpestof frem for som aktiv ingrediens.
• At bruge den hver dag fra start, fordi den er "blid". Selv blide syrer kan stramme, når de bruges for tit. Se hvor tit skal man eksfoliere.

Det her ved vi ikke

Vi mangler uafhængige, større forsøg med PHA, og forsøg med laktobionsyre i de produkter, du finder i butikken. Vi ved heller ikke, hvordan PHA klarer sig mod mælkesyre, som også er en blid AHA. Det, vi ved, er nok til at sige, at PHA er et fornuftigt, blidt valg. Det er ikke nok til at sige, at det er lige så effektivt som de bedst undersøgte syrer.